Luft til luft varmepumpe: 5 tips til vedligeholdelse

Hvis du er den glade ejer af en luft til luft varmepumpe i f.eks. dit sommerhus, så vil du med rigtig stor sandsynlighed ifølge loven være forpligtet til at give den et årligt serviceeftersyn. Alle luft til luft varmepumper med over 1 kilo kølemiddel skal nemlig ifølge dansk lovgivning gennemses af en professionel mindst én gang om året. Men det giver udover dette også god mening at få din varmepumpe kontrolleret af en ekspert med jævne mellemrum. Ved at gøre dette er du nemlig altid sikker på, at din luft til luft varmepumpe fungerer perfekt og som den skal. For en velfungerende varmepumpe er nemlig lig med en langt større årlig besparelse på varmeregningen, og det vil de fleste jo nok være interesserede i. Når dette så er sagt, så kan det dog anbefales at du mellem de årlige eftersyn selv sørger for at give din varmepumpe lidt vedligeholdelse, så den naturligvis kan holde i endnu flere år. derfor får du her 5 tips til at vedligeholde din varmepumpe på egen hånd.

1. Nedskriv dit månedlige elforbrug

Selvom det måske lyder som et mere eller mindre kedsommeligt job, så kan det dog alligevel anbefales at du holder et vågent øje med dit månedlige elforbrug – og løbende noterer dit forbrug ned på et stykke papir eller Excel-ark. Grunden til dette er lige så simpel, som den er effektiv. Ved at nedskrive dit månedlige elforbrug vil du nemlig kunne se om dit forbrug en given måned er usædvanligt højt. For hvis dit forbrug i juni f.eks. svarer til et januar forbrug, så kunne der meget vel være tale om et problem med din varmepumpe. Og hvis dette er tilfældet, så er det jo netop med at få ringet til en professionel der kan give din luft til luft pumpe et grundigt eftersyn. Bestil service af luft til luft varmepumpe her.

2. Læg et øre til jorden

Dette tip skal naturligvis ikke forstås bogstaveligt, men handler i stedet om at lytte til din varmepumpe og radiatorer med jævne mellemrum. Det lyder måske fjollet, men ikke desto mindre vil du ofte kunne høre om der er et problem med din varmepumpe ved simpelthen bare at lytte lidt til den. Og hvis der lige pludselig skulle opstå en ny og besynderlig lyd, så vil dette nu være tidspunktet at ringe til et professionelt firma.

4. Rengør den udvendige del af varmepumpen

Netop fordi din luft til luft varmepumpe har en udvendig del, så er det rigtigt vigtigt at du med jævne mellemrum sørger for at rengøre denne. Og dette vil typisk indebære at du fjerner eventuelle grene, kviste og blade, samt sørger for at der ikke opsamles regnvand i nærheden af udedelen.

5. Fjern snavs fra varmepumpen

En af de ting som du selv kan gøre for at vedligeholde din luft til luft varmepumpe er naturligvis at fjerne eventuel snavs og støv fra pumpens luftgennemstrømning. For hvis der skulle sidde noget skidt og blokere for luftengennemstrømningen, så vil din pumpe jo være nødt til at arbejde ved højtryk for at opvarme dine rum – hvilket i sidste ende vil kunne mærkes på din elregning. Så sørg endelig for ikke at springe dette over, når du selv vedligeholder varmepumpen.